Så du med i aftes (21. august 2018) hvor Sundhedsmagasinet på DR1* var på banen med tema om selvmåling, aktivitetsure og det at gå de anbefalede 10.000 skridt om dagen. Der var flere vinkler på det i udsendelsen:
1) Det at være “selvmåler” – åbenbart et kendt begreb – er det godt eller skidt at måle alting ift. selvdiagnosticering?
2) Hvad kan en aktivitetsure på armen gøre for dig – også i løbet af din arbejdsdag? Og gør det en forskel for virksomheden?
3) 10.000 skridt – giver målet energi eller dårlig samvittighed?
Jeg vil i dette indlæg komme ind på aktivitetsure ift. at have et arbejde ved skrivebordet, og jeg har også et par kommentarer til de 10.000 skridt og den energi, du kan hente af det. Det at være “selvmåler” kommer jeg ikke ind på her – i min verden kan det gå for vidt, og jeg vil til hver en tid anbefale “alt-med-måde”-tilgangen, med mindre man har et helt særligt formål med at måle noget specifikt.
Aktivitetsmålere – vigtigt for alle med et stillesiddende arbejde
Når vi har et stillesiddende arbejde, er det vigtigt at holde os i gang i løbet af dagen. I min kampagne 20-8-2 metoden anbefaler jeg 20-8-2, dvs. 20 minutter siddende, 8 minutter stående og 2 aktive minutter til gang og bevægelse hver halve time. Denne anbefaling er opstået ud fra flere indlæg på konferencen om stillesiddende adfærd, Active Working, i London i 2017. Derudover er den i fin tråd med alle de forskningsresultater, der efterhånden foreligger: Bevæg dig hver halve time – og sid højst 20-30 minutter ad gangen.
I udsendelsen nævens PFA, hvor man har brugt aktivitetsure til at måle, hvad det betyder at bevæge sig mere i løbet af dagen ift. energiniveauet. I PFA har de bl.a. ændret infrastrukturen i virksomheden, så kantine og mødelokaler ligger på den anden side af gaden, hvilket betyder, at medarbejderne går flere skridt i løbet af dagen. En medarbejder fra PFA udtaler i udsendelsen:
“Det overrasker mig at når man bruger energi, så får man mere energi.”
Det er netop det, der er så fantastisk med energi: Jo mere vi bruger – jo mere har vi. (Til et vist niveau, dog). Eller måske forholder det sig omvendt: At energi faktisk tankes i bevægelse. (Se tidligere blogindlæg Energi tankes i bevægelse).
Hvor kommer de ekstra skridt og energien fra – og hvorfor har det så stor en effekt?
Hvad er det så for nogle ekstra skridt, vi kan hente i løbet af arbejdsdagen, måle på armen og hæve energiniveauet med: Vi kan f.eks.
- tage trapperne
- gå til kollegerne
- gå en kort tur i frokostpausen
- nøjes med at hente én kop kaffe og ét glas vand ad gangen
- gå lidt længere til toiletter eller en printer i den anden ende af bygningen
Man kan også planlægge sig til flere bevægelser, dvs. se på, hvornår man gør hvad, og hvordan man får spredt de mere udadvendte aktiviteter over dagen. Møderne er også et sted, hvor man med fordel kan enten stå eller gå mere – at mindske siddetiden til møder gør møder mere effektive og hæver energiniveauet.
Der er så mange måder, vi kan få lagt mere bevægelse ind i arbejdsdagen – især når vi hjælper hinanden og er enige om at det er vigtigt. Få mange flere tips og tricks med 20-8-2 metoden.
Og det mest fantastiske er: Når skridt og bevægelse – selv i små doser á 250 skridt ad gangen – lægges ind for at afbryde siddetiden, så har de små tiltag en virkelig stor effekt.
Bryd dine vaner og hold fast i de nye
Det er når det gælder at holde fast i de nye vaner, at vi alle har en udfordring. Derfor er det så effektivt at gøre i fællesskab – altså sammen være med til at skubbe lidt til bevægelse- og skridt-kulturen i virksomheden. Når vi gør det, bliver det så meget lettere for os alle – sammen og hver især – at få de små ændringer gjort permanente. Og det vil helt sikkert påvirke energiniveauet.
Af den grund anbefaler jeg at klæde AMO på til at være tovholdere på sådan et projekt. Når de forstår vigtigheden af de små bevægelser og tager teten på de små ændringer, så kan det virkelig være med til at skabe en kultur i bevægelse, hvilket med garanti vil øge den enkeltes trivsel og via mindre sygefravær og mere fra hånden påvirke bundlinjen i virksomheden positivt. Med AMO klædt på – og medarbejderne underholdt og undervist – så er vejen banet for at holde fast i de ting, der kan gøre så stor en forskel.
10.000 skridt – giver det dig energi eller dårlig samvittighed?
“Kan 20-8-2 så erstatte de 10.000 skridt?”
Sådan lyder et spørgsmål fra en af mine deltagere i kampagnen #slipstolen. Anette har nemlig forstået budskabet om at stå mere og er blevet rigtig glad for sit hæve-sænke bord, men det bon’er jo ikke ind på skridtkontoen, kan hun konstatere.
Nej, det kan det desværre ikke. At stå og at gå er to vidt forskellige ting. Når du står, så aktiverer du alle de inderste muskler – dem, der gerne vil arbejde lidt hele tiden, og som du virkelig har brug for for at stabilisere led, mindske belastning og slid og sikre, at du ikke får ondt, f.eks. i ryggen. Når du går, så bruger du alle de yderste muskler, dem, der bevæger dine led. Det er to forskellige ting, som ikke erstatter hinanden, men som sammen giver den helt perfekte kombination. Derfor er du nødt til at holde fast i en daglig målsætning på et antal skridt, men måske er det vigtigt for dig, at vi justerer lidt på mængden, så det føles opnåeligt og realistisk. Det er nemlig sådan, at når vi først kommer i gang med at måle skridt, så bliver det stille og roligt til flere.
“Forskning viser, at raske voksne mennesker med skridttæller går flere skridt.”, Bente Klarlund Pedersen, udtalt i Skridttællerbogen, 2007
Når vi måler på antal daglige skridt, så kan vi bruge det til at få en fornemmelse af aktivitetsniveauet – og til at få klarlagt, hvor lidt der i virkeligheden skal til, for at man kommer godt derop-af hver eneste dag. Hos os giver et kig på uret til aftensmaden sig ofte udslag i, at vi lige mangler en lille rask gåtur efter maden – og så er det på med skoene og afsted til en kort aftentur i kvarteret, så vi kommer i mål med vores skridt før sengetid. Det er blevet en rigtig god vane her.
“BEVÆG DIG”
PS: I skrivende stund bimler mit ur på armen “Bevæg dig”. Jeg står endda op – men uret har registreret, at jeg har gået mindre end 250 skridt den sidste halve time. Når jeg så går 250 skridt, så nulstiller uret og starter på en frisk optælling til næste bevæg-dig-besked. Uret har nemlig forstået, at det handler om bevægelse hele dagen – det kan ikke erstattes af en 10 km løbetur efter arbejde. Musklerne i kroppen skal holdes i gang – hele dagen – det er med til at holde kroppen i gang. Når vi sidder for længe, så slår “tomgang” til – det er ikke godt for kroppens mange interne procedurer, så det skal vi helst undgå.
En fin øvelse kunne være at tælle dig til, hvor langt du skal gå for at opnå de 250 skridt. Er det en tur til toilettet på 2. sal (bonus: du får lige et par etager med), er det rundt om bygningen, er det en lille omvej til kaffeautomaten. Det irriterende ved de der aktivitets-ure er, at de faktisk har ret – det ER vigtigt at bevæge sig hver halve time.
Jeg har lige lavet øvelsen her, og for mig krævede det lige præcis 2 runder om vores hus for at nulstille og tilfredsstille uret. Det var i virkeligheden rart lige at få lidt luft og komme væk fra skærmen et øjeblik.